Johann Pachelbel

Facebook, 22. maj 2013. Artikel af Civilingeniør John Genart

Nicolaj på arbejdet, som ved, at vi interesserer os for klassisk musik, havde lånt mig en CD med forskelligt klassisk musik. Han spurgte, om jeg kendte det sidste musikstykke på CD'en: Komponist Pachelbel - Canon Suite in D major for Three Violins & Cello (Wüttembergisches Kammerorchester conducted by Jörg Färber).

Jeg kendte ikke denne komponist, men min kæreste og jeg lyttede sammen til musikstykket, og vi var begge enige om, at det er et utroligt smukt musikstykke.

Efter min mening, så må det være inspireret af Bach - eller omvendt. Det skal vi nu have undersøgt. Undersøgelsen er nu gennemført, og det viser sig, at min antagelse er rigtig. Jeg er ved at blive rigtig godt til at analysere musikken - læs her:

Johann Pachelbel (1. september 1653 – 3. marts 1706) var en tysk organist og barokkomponist. Pachelbel øvede gennem sin kirkemusik stor indflydelse på Johann Sebastian Bach.

Johann Sebastian Bach (21. marts 1685 i Eisenach – 28. juli 1750 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.

Billedet ovenfor viser Johann Sebastian Bach.

Pachelbel var en af de betydeligste repræsentanter for den protestantiske kirkemusik. Selv om kammermusikken kun repræsenterede en mindre del af hans værker, så har hans Canon og Gigue de seneste år vundet kolossal popularitet.

Der findes nogen, som godt kunne tænke sig at høre den musik, som vi snakker om. Her kommer det:

Og, som Johnny Schjoldager skrev på Facebook: "Og Pachelbel's Canon spiller vi i Harmoniorkestret - den er go'!"

Per Artur Kristian Klindt skrev: "God til meditation ... tak!"

John Genart: "Jeg er helt enig, Per. Vi skal også tænke på, at netop Johann Pachelbel var en af de største inspiratorer - hvis ikke den største inspirator - til Johann Sebastian Bach, som fremkom med endnu mere fantastiske værker."

Kærlig hilsen,

John Genart