Mit Første Dykkerudstyr
Artikel af Civilingeniør John Genart
Billedet ovenfor er fra en reklame udgivet af den svenske producent af dykkerudstyr Poseidon - Aqua-Sport i 1960'erne. På billedet ser man det populære 2x7 liters udstyr med Cyklon lungeautomaten.
Det var i sommeren 1967 lykkedes mig at blive optaget som elev i Københavns Dykker Center selvom, at jeg kun var 12 år gammel.
Lederen af dykkercenteret, frømanden Mogens Elfenbein, hjalp mig med finansieringen af uddannelsen ved at ansætte mig som hjælper og telefonpasser i centeret, hvor jeg gjorde tjeneste efter min skoledag.
Billedet ovenfor viser en del af det store flotte maleri, som dækkede endevæggen i teorilokalet. Gengivelsen her er desværre kun i sort/hvid, hvor det originale maleri var i flotte grønlige nuancer præcis sådan, som man oplever dykkerterrainet på Kullen.
Dykkercenteret var dengang indrettet i en gammel tidligere købmandsbutik i Schønbergsgade 5, 1906 København V. Her passede jeg telefonen fra kl. 18 til kl. 20 hver dag. Jeg kørte frem og tilbage til centeret på min knallert. Jeg ankom som regel en time før tid. Mogens havde lagt lidt penge til mig, så jeg kunne nå at købe en fiskefillet med hjemmelavet remoulade i grillen oppe på Gammel Kongevej.
Jeg tjente nok penge til at kunne financiere min dykkeruddannelse og deltage på dykkerturene, som dengang hovedsagelig gik til Kullen, Hornbæk Plantage og Stevns Klint (Mandehoved).
Jeg tjente også nok til at kunne ansaffe mig et eksemplar af det schweiziske dykkerur DOXA SUB 300T, som Mogens importerede og solgte via en urhandler på Kristianshavn. Dette dykkerur var blevet udviklet på foranledning af Jacques Cousteau i samarbejde med US Navy.
Ovenfor ser du et billede af mit DOXA dykkerur fra 1968.
Men, jeg havde ikke mit eget flaskeudstyr. Jeg havde godt nok tilgang til dykkercenterets udstyr, men ønskede at få mit eget udstyr. Det var dog dengang alt for dyrt. Jeg havde ikke råd til det.
Mogens forhandlede to mærker af dykkerudstyr dengang. Det ene var det tyske Dräger 2x7 liters flasker med dobbeltslangeautomat, og det andet var det svenske Poseidon (Aqua-Sport) 2x7 liters flasker med enkeltslangeautomat.
Kontakten til Dräger havde Mogens gennem Nina Andersen, som var direktør hos Drägers danske datterselskab i Herlev. Det svenske Poseidon udstyr skaffede Mogens via en samarbejdsaftale med importøren Lerche Sport, som var en af datidens førende sportsbutikker i Danmark, og som havde hovedbutikken i Nørregade nr. 36 i København.
Det tyske udstyr var markedes bedste, men også langt det dyreste. Jeg vidste, at det ikke ville blive muligt for mig at erhverve et sådant udstyr de første mange år, men med det svenske udstyr ville der måske være en chance.
Samarbejdsaftalen med Lerche Sport betød, at hvis man var elev i Københavns Dykkercenter, så ville man få en god rabat på køb af dykkerudstyr. Mogens var også leverandør til Lerche Sport af blylodder for dykkere, som blev solgt i butikken. Blylodderne blev støbt i baglokalet i Schønbergsgade, og Mogens lærte mig at støbe dem. Jeg støbte mange blylodder for Mogens i perioden fra 1968 til slutningen af 1970'erne.
Det svenske firma, Poseidon (Aqua-sport) havde et logo med gul tekst (billede) på sort baggrund. Det inspirerede Mogens til også at lade sit logo , som ellers var sort på lyseblå baggrund, til også at være gult på sort baggrund. Se bare her:
Mogens skaffede så mange kunder til Lerche Sport, at han kunne fylde skolens dykkerflasker gratis hos Lerche Sport. Butikken havde en højtrykskompressor i baglokalet, som vi havde adgang til fra gården bag butikken. Der var jo både svømmehalsaftener to gange om ugen og dykkertur om søndagen, så der skulle tankes flasker flere gange om ugen. Jeg var ofte med til dette, hvor vi kørte ind i gården med dykkerbussen gennem den smalle port i Nørregade til højre for butikken.
Jeg var mange gange inde i Lerche Sports fine butik for at se på udstyret, og jeg drømte om at kunne erhverve mig et sådant fint flaskeudstyr. Men, det kostede mange tusinde kroner dengang, så det havde lange udsigter.
Mine forældre ville umiddelbart ikke forære mig et sådant udstyr, da de var bange for, at jeg med dette udstyr kunne finde på selv at tage på dykkertur alene. Jeg måtte vente, men jeg undlod ikke at plage mine forældre om det.
Det var først, da jeg i 1969 fyldte 14 år og skulle konfirmeres, at min fader indvilligede i at forære mig et dykkerudstyr i konfirmationsgave. Jeg var også nået så langt i dykkeruddannelsen, at Mogens havde sagt god for, at jeg kunne få mit eget udstyr.
Min fader tog mig med ind til Lerche Sport. Jeg pegede på et Poseidon 2x7 liters flaskeudstyr med reserveluftventil og enkeltslangeautomat. Men, da min fader hørte prisen, så mente han, at jeg nok kunne klare mig med et Poseidon 1x7 liters flaskeudstyr med reserveluftventil og enkeltslangeautomat. Det var billigere. Der var måske også den bagtanke, at jeg - udstyret med en enkeltflaske - kun ville kunne dykke maksimalt en time og ikke kunne nå ned på alt for store vanddybder. Desuden ville udstyret også være lettere og dermed belaste min ryg mindre indtil, at jeg blev gammel nok til at kunne bære det mere tunge udstyr uden at få skader.
Ovenfor ser du et billede fra 2014 af min svenske Poseidon reserveluftsventil fra 1969. Desuden kan du se min første dybdemåler (Sanwest Dive Meter), som jeg købte i 1967. Dybdemåleren er en simpel og billig måler uden nogen form for mekanik. Den består af et indstøbt cirkulært rør i klart plast, som er lukket i den ene ende og åbent i den anden ende. Ved neddykning trænger der vand ind i røret og presser luften sammen i røret. lige som på et gammeldags termometer kan man aflæse, hvor langt væsken er nået op i røret. Det er simpelt og enkelt, men det virker stadigvæk.
Der var dog det problem med mit flaskeudstyr, at det originale seletøj fra Poseidon ikke passede til en enkeltflaske. Men, Lerche Sport havde et uoriginalt rygskjold med seletøj, som passede til en enkeltflaske, og sådan blev det så.
Ovenfor ser du et billede fra 1985, hvor mit første enkeltflaskeudstyr fra 1969 ses liggende til højre. Til venstre ses et andet udstyr med to flasker, som Mogens forærede mig i 1980. Bemærk dog, at begge udstyr på billedet er udstyret med Drägers dobbeltslangeautomat. Alle disse udrustningsgenstande er fra 1960'erne. Flaskerne var dengang sorte med sort/hvide "skak"-felter på skuldrene. Det var dengang farvekoden for atmosfærisk luft. Det var egentlig ikke tilladt i Danmark dengang at ændre på farven, men som du kan se, så havde jeg malet flaskerne til venstre i billedet røde af hensyn til synligheden og dermed dykkersikkerheden.
Jeg var i 1969 glad for mit nye enkeltflaskeudstyr, og selv om jeg "kun" havde en enkeltslangeautomat og ikke den traditionelle dobbeltslangeautomat, som mere får en til at ligne en rigtig frømand, så opdagede jeg, at der var mange dykkere, som var misundelige på min Poseidon Aqua-Sport Cyklon lungeautomat.
Ovenfor ser du et billede af en sådan Poseidon Cyklon lungeautomat fra 1960'erne.
Mogens var også begyndt at bruge den svenske lungeautomat som standard i undervisningen, da den var mere enkel, lettere at vedligeholde og lettere at lære at bruge end en dobbeltslangeautomat. Desuden afgiver den rigelig med luft og har lav åndedrætsmodstand. Faktisk havde Poseidon så stor succes med denne automat, at den blev verdenskendt og også anvendt professionelt både inden for ofshore dykning og militære dykninger. Mange dykkere mener stadigvæk den dag i dag, at denne automat er en af verdens bedste. Desuden, så blev denne automat standard i det svenske frømandskorps.
Jeg ville dog hellere have en dobbeltslange, så da en dykker - den kæmpestore håndværker Uno fra Ungarn, som jeg holdt meget af - godt ville bytte sin spanske Nemrod Snark III Silver dobbeltslangeautomat med min svenske lungeautomat, så sagde jeg ja, hvis jeg i tillæg kunne få hans tyske olietryks-dybdemåler og hans italienske dekompressionsmeter. Han var ikke meget for det, men til sidst, så gav han sig.
På billedet ovenfor, som er fra 2014, ser du min Nemrod Snark III Silver dobbeltslangeautomat, som jeg byttede mig til i 1969. Det er en utrolig solid og maskulin lungeautomat, som jeg havde glæde af i mange år. Den fungerer i 2014 stadigvæk upåklageligt.
På billedet ovenfor ser du min olietryks-dybdemåler og mit dekompressionsmeter, som jeg havde fået i tillæg. Jeg brugte disse instrumenter i mange år - helt frem til begyndelsen af 1980'erne, da den første brugbare dykkercomputer - den finske Suunto - kom på markedet. I dag fungerer hverken olietryksmåleren eller dekompressionsmeteret længere.
Men, dekompressionsmeteret, som var mekanisk og uden batterier, var noget af et tilløbsstykke dengang, da det fremkom i 1960'erne. Det var et meget dyrt og fint instrument fra det italienske firma SOS, og det havde egenskaber, som kan sammenlignes med de moderne digitale dykkercomputere. Instrumentet var patenteret i USA, Italien, Tyskland, Schweiz, Spanien og Storbritanien.
Hvad angår dykkerdragt, så anskaffede jeg mig ikke nogen dragt før 1993. Det kunne nemlig ikke betale sig for mig. For det første, så voksede jeg jo i de unge år og skulle således hele tiden bruge en lidt større dragt. For det andet, så kunne jeg altid som instruktør låne en passende dragt i dykkercenteret og senere i dykkerklubben. Det var først i 1993, da jeg skulle dykke ud for Bodø i Norge nord for Polarcirklen, at jeg fik behov for at købe mig en dragt. Det er en Poseidon Unisuit tørdragt, som jeg stadigvæk bruger på vinterdykninger.
Med kærlig hilsen,
Civilingeniør John Genart