De syv verdenshave
Artikel af civilingeniør John Genart
Den officielle forklaring på den syvtakkede stjerne (heptagram) hos APM er, at hver af stjernens takker repræsenterer et af de syv verdenshave, som søens verden er blevet opdelt i.
A. P. Møller færdes på alle de syv verdenshave. Men, hvad er de syv verdenshave? Det er selvfølgelig sådan, at enhver Maersk-mand skal kunne navnene på de syv verdenshave udenad, og det er der faktisk ikke mange, som kan uden for APM. Vi kan fx. spørge: Er Middelhavet et af verdens syv have? Hvad med Det Kaspiske Hav - er det et af de syv verdenshave? Og hvad med Beringshavet - er det et af de syv verdenshave?
De syv Verdenshave er følgende:
1) Det Nordlige Ishav
2) Det Sydlige Ishav
3) Det Nordlige Stillehav
4) Det Sydlige Stillehav
5) Det Nordlige Atlanterhav
6) Det Sydlige Atlanterhav
7) Det Indiske Ocean
Bemærk, at alle øvrige have i verden hører under et af de syv verdenshave. Fx. hører Middelhavet under Det Nordlige Atlanterhav. Og, sådan er det med alle de øvrige "små-have". De hører alle under et af de store syv verdenshave.
At verdenshavet er inddelt i netop syv verdenshave er selvfølgelig et valg, som er begået på et eller andet tidspunkt i historien, og det er ikke tilfældigt.
De syv Kontinenter
På samme måde, som med De Syv Verdenshave, så er også Verdens Landområderer også blevet opdelt i syv Kontinenter. Dette er heller ikke tilfældigt. Det er rent religiøst betinget.
De syv verdensdele (også kaldet kontinenter) er følgende:
1) Afrika
2) Nordamerika
3) Sydamerika
4) Antarktis
5) Asien
6) Europa
7) Oceanien
Da jeg var en lille dreng, så lærte jeg, at Australien ikke er en ø, men derimod et kontinent. I princippet, så er dette også rigtigt, for Australien er langt det største land, som udgør Oceanien. Imidlertid er der mange lande, øer og områder i Oceanien, som ligger langt uden for Australien, og som alligevel er medlem af det fjerntøstlige kontinent, som kaldes Oceanien. Faktisk strækker Oceanien sig langt ud i Stillehavet og indbefatter stort set alle lande og øgrupper, som ligger i Stillehavet helt over til Amerikas vestkyst. Faktisk er øgrupper, som fx. Fransk Polynesien (Fransk), Hawaii (Nordamerikansk), og Påskeøen (Chilensk) en del af Det Oceaniske Kontinent.
Uenigheden om disse tilhørsforhold er i princippet ikke stor, men der er dog en kendt nation, som mentalt ikke vil tilslutte sig tanken om at være en fast del af det Europæiske Kontinent. Hvilken nation er dette? Send dit svar til: j.genart@gmail.com .
Den religiøse anskuelse
Tallet 7: Det er et helligt tal inden for de tre store monoteistiske religioner, Jødedom, Kristendom og Islam, fordi Gud skabte verden på syv dage.
Ifølge Koranen skabte Gud hele syv himle og syv jordkloder (eller rettere jordflader, da man dengang troede, at jorden var flad). De fleste muslimer i vore dage tolker teksten som syv atmosfærer og syv lag af jord på den samme og eneste jordklode.
For kristne og jøder er den syvende dag helligdagen, hvor Gud hvilede sig efter at have skabt verden, og tallet 7 går igen mange steder i disse religioner.
Inden for jødedommen ses det fx. i den jødiske syvarmede lysestage og i de syv dage, som man traditionelt sørger sammen (sidder shiva) efter en begravelse.
Inden for kristendommen kan man finde de 7 dødssynder (hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) .
Ligeledes finder man inden for kristendommen de 7 kardinaldyder (fire førkristne: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse og tre kristne: tro, håb og kærlighed), som efterfølgende blev føjet til for at modvirke de syv dødssynder.
I den katolske kirke har man desuden syv sakramenter: Dåb, firmelse, kommunion, skriftemål, de syges salvelse (den såkaldte sidste olie), ægteskab og præstevielse).
Derudover, så kender vi alle devisen om de syv henholdsvis magre og fede år.
En uge er ligeledes opdelt i syv dage. Det er ikke særligt smart. Et år består af 365 dage. Det går 7 ikke op i. Derfor opstår der altid rod om antallet af uger i året. Den sidste uge i året bliver således en deleuge. Hvis nu, at man havde defineret en uges varighed på 5 dage frem for 7, så ville det hele gå op, og vi ville kun have haft tre arbejdsdage mellem hver weekend :-D
Plejaderne - også kaldet Syvstjernen
Plejaderne er en stjernehob bestående af syv kraftige stjerner, som kan ses med det blotte øje, i stjernebilledet Tyren. Denne stjernehob er også kendt som Syvstjernen eller som den mere videnskabelige betegnelse M45 (Messier 45).
Resterne af den interstellare gas- og støvsky, som de syv stjerner blev dannet af, kan tydeligt ses som en lysende blå tåge. Syvstjernen er en af de nærmeste stjernehobe. Den er den mest kendte stjernehob og uden tvivl den mest synlige for det blotte øje.
I virkeligheden består stjernehoben af mere end 700 stjerner, men bortset fra de syv store stjerner, så kan alle de øvrige stjerner ikke ses med det blotte øje. Derfor fik stjernehoben navnet Syvstjernen i oldtiden.
Afstanden fra Jorden til Plejaderne er astronomisk vigtig, idet denne distance tjener som reference i opmålingen af afstandene til øvrige elementer i hele universet. Afstanden til Plejaderne er i vore dage bestemt til at være 135 parsec svarende til 440 lysår.
Plejaderne optræder som stjernebillede hos Homer. Ifølge digteren Hesiod er de i græsk mytologi de syv døtre af Atlas og Pleione. Under det næsten enslydende navn peleiaderne, som betyder duerne, så indgår de i myten om den store Orion, som jagede pigeflokken på Jorden. Pigeflokken undslap kun ved at blive forvandlet af Zeus til stjerner og sat op på stjernehimlen (se katasterisme). De syv piger fik navne af den græske digter Aratos fra Soloi.
Plejaderne omtales i Biblen, som er skrevet i årene efter år nul og i Koranen, som er skrevet ca. 700 år efter Biblen.
Den syvtakkede stjerne
Før 1600-tallet var den gængse opfattelse, at Jorden var centrum i Universet, og at Solen var en planet, som bevægede sig rundt om Jorden på lige fod med de øvrige planeter og stjerner. Ligeledes, så opfattede man også Månen som en af planeterne.
Den polske kirkeprofessor Nicolaus Copernicus fremsatte i sit værk fra 1543, at Solen var centrum i et solsystem, og at Jorden ikke var centrum i Universet, men blot en af flere andre planeter i solsystemet.
Denne teori blev betragtet som kætterisk på tidspunktet og blev officielt forkastet af kirken og monarkiet, men det blev starten på den såkaldte Copernicus-revolution, som dog først kom 100 år senere.
I slutningen af 1500-tallet begyndte man at kunne se planeterne i solsystemet ved hjælp af kikkerter.
De planeter, som man kunne se med datidens kikkerter, var følgende fem: Mars, Merkur, Jupiter, Venus og Saturn.
Ud fra datidens dominerende verdensanskuelse og de nye observationer etablerede man en syvtakket stjerne (heptagram) med følgende symboler:
Midten af den syvtakkede stjerne symboliserer Jorden og spidserne symboliserer henholdsvis Månen, Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Solen.
Det er symboler, som stadigvæk i vore dage dyrkes uforandret inden for den spirituelle verden, og dette til trods for, at anskuelsen ikke er i overensstemmelse med virkeligheden og videnskaben.
1600-tallets berømte astronomer Galileo Galilei, Johannes Kepler og Isaac Newton byggede videre på Copernicus' model af solsystemet fra 1500-tallet, hvilket efterhånden førte til almen accept af, at Jorden bevæger sig rundt om Solen, og at de andre planeter styres af de samme fysiske love, som også gælder for jorden.
Med udviklingen af teleskoper i samme periode til erstatning for simple kikkerter, så opdagede man mindre himmellegemer i Solsystemet, deriblandt planeterne Uranus og Neptun samt utallige asteroider, som alle cirkler omkring Solen.
Man opdagede, at antallet af planeter i solsystemet er otte - nemlig Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Det blev også erkendt, at Solen ikke er en planet, men derimod en stjerne på lige fod med alle de øvrige stjerner, som man kan se på stjernehimlen.
Man indså også, at Månen ikke er en planet, men derimod et himmellegeme, som ikke cirkler omkring Solen, men derimod cirkler omkring Jorden. Da Jorden er en planet, og man senere opdagede, at andre planeter også har himmellegemer, som cirkler omkring disse planeter, så blev disse nyopdagede himmellegemer også kaldt måner. Ordet Måne blev således et generelt begreb repræsenterende de himmellegemer, som cirkler omkring planeter.
I nyere tid har man endvidere opdaget andre himmellegemer længere ude i solsystemet, som cirkler omkring solen, men som ikke er store nok til at blive defineret som planeter, selvom de følger de samme fysiske love, som planeterne. Disse kaldes henholdsvis dværgplaneter, småplaneter og kometer. Solsystemet har fem kendte dværgplaneter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris og tre småplaneter: Sedna, Orcus, og Quaoar.
De andre tal
Ud over tallet 7, som nok er det mest betydningsfulde tal inden for Jødedommen, Kristendommen og Islam, så har de øvrige tal også en religiøs betydning:
Tallet 1: Det repræsenterer Gud inden for de tre store monoteistiske religioner: Jødedom, Kristendom og Islam. Også inden for Sikhismen betegner tallet den ene universelle Gud, men mens man i de tre andre religioner bekender sig til et personligt gudsbegreb, så er der for sikherne tale om et upersonligt gudsprincip.
Tallet 2: Det betegner en dualitet, dvs. en adskillelse mellem to enheder, og for nogen repræsenterer det også forskellen på godt og ondt. For de tidlige kristne var 2-tallet symbol på skellet mellem Gud og Menneske eller skellet mellem krop og sjæl.
Inden for kinesisk filosofi betegner 2-tallet yin og yang: to gensidigt afhængige kræfter, ofte forbundet med den modtagende (kvindelige) energi på den ene side, og den skabende eller givende (maskuline) energi på den anden side. For kineserne betegner 2-tallet altså ikke en adskillelse, men derimod en sammenhæng eller afhængighed.
Tallet 3: For kristne er det tallet 3, der repræsenterer en sammenhæng, nemlig den treenige Gud bestående af: Fader, Søn og Helligånd. En gudstjeneste i folkekirken indledes derfor med 3 x 3 bedeslag. Tallet 3 er nok det vigtigste hellige tal inden for kristendommen, hvor Jesus genopstår tre dage efter sin død på korset.
Tallet 4: For jøderne er tallet 4 særlig helligt, fordi det repræsenterer de fire bogstaver i Guds navn: YHVH. Guds navn blev traditionelt ikke skrevet ned, og selvom jøder i dag kan læse de fire bogstaver i deres hellige skrifter, så udtaler man stadig ikke Guds navn, men siger i stedet "Herren", også når man læser højt ved gudstjenesten i Synagogen.
I mange hedenske religioner, som fx. Den Nordiske Mytologi, er 4-tallet helligt, fordi det betegner de fire elementer (jord, luft, ild og vand) og de fire verdenshjørner (nord, syd, øst og vest).
Tallet 5: Især de hedenske religioner og kristendommen har taget 5-tallet til sig som noget særligt betydningsfuldt.
Inden for mange af de hedenske religioner, som fx Den Nordiske Mytologi, har man det stjerneformede pentagram, hvor de fem spidser repræsenterer de fire elementer, jord, luft, ild og vand, samt den femte spids: ånden.
Pentagrammet er originalt et symbol fra de hedenske religioner, hvor det var et frugtbarhedssymbol.
Før middelalderen blev pentagrammet anset for at have magiske egenskaber, og er blevet anvendt som beskyttelse imod ånder. Det blev oftest brugt ved indgange, på døre, ved dørtærskler osv.
Når en af spidserne vendte opad påkaldte man ånder fra oververdenen, og med spidsen nedad påkaldte man ånder fra underverdenen.
I kristendommen har pentagrammet været brugt til at symbolisere Jesu fem sår.
Pentagrammet forbindes også med planeten Venus konjunktion (sammenfald) med Solen, som i en periode på otte år, danner et ret præcist pentagram.
I gamle dage vidste man ikke, at himmellegemerne bevægede sig imellem hinanden i tre dimensioner. Man troede, at alle himmellegemer befandt sig i samme afstand fra Jorden. Det gav mødet mellem to eller flere himmellegemer en dramatisk betydning.
I tydning af Tarot-kort, så symboliserer pentagrammet elementet jord.
Pentagrammet symboliserer også mennesket, både som vores krop med hoved, to arme og to ben, og som vores fem sanser: syn, hørelse, lugtesans, smagssans og følesans.
Kong Arthur var en legendarisk britisk leder, som ifølge senere middelalderhistorier og romaner ledede forsvaret af det romersk-keltiske England mod saxernes angreb omkring år 510.
Detaljerne i Arthurs historie er hovedsagelig stykket sammen af folklore og digterisk fantasi, og hans historiske eksistens bestrides af moderne historikere.
Præsten Geoffrey af Monmouths beskriver i år 1138 Arthur som konge af Storbritannien, der besejrede sakserne og herskede over Storbritannien, Irland, Island, Norge og Gallien.
Omkring Arthur voksede i middelalderen en sagnkreds med bl.a. hans rådgiver troldmanden Merlin, sværdet Excalibur, heksen Morgan le Fay (også kendt som Morgaine) og hans ridderorden, ridderne af det runde bord, der samles på kongeslottet Camelot.
I følge legenden, så blev Arthur konge, da han som spinkel knægt var den eneste, som på magisk vis fik trukket sværdet Excalibur ud af en stor sten. Se eventuelt Walt Disney's tegnefilm "Sværdet i Stenen" alias "Da Kongen var Knægt".
Sir Gawain var en af de sagnomspundne riddere af det runde bord ved kong Arthurs hof. Han var efter sigende søn af Kong Arthur's søster Morgause (Anna).
I henhold til legenden, så var Sir Gawain's skjold udsmykket med Pentagrammet i det pureste guld, og symbolet var opså syet på hans kåbe.
Da Sir Gawain var Romersk Katolsk troende, og var blevet adlet til ridder i kirken, så skulle pentagrammet hos Gawain give ham den nødvendige styrke i kamp såvel som i resten af livet. Femstjernen - symboliserede på den tid - jomfru Maria's fem glæder: Undfangelsen, Jesu fødsel, Opstandelsen, Kristi himmelfartsdag og Maria's optagelse i himlen.
Gawain er en central figur i den tyske digter, Wolfram von Eschenbachs, beskrivelse i romanen Parzival (Parsifal) fra omkring år 1200.
Historien blev efter middelalderen næsten glemt indtil omkring år 1850, hvor især Richard Wagner med sine operaer Parsifal og Tristan (og Isolde) bidrog med genoplivningen af den legendariske historie.
Det opadvendte pentagram (med én af spidserne vendende opad) symboliserer det bevidste, religiøse og gode menneske opfattet som en del af den rene, retfærdige, ideelle, åndelige og spirituelle verden.
De nye stater
Mange nationer og unioner anvender femstjernen (med én af spidserne vendende opad) i deres symboler som et signal til omgivelserne om, at de står for det fornuftige, retfærdige, ærlige, puritanske og idelle samfund.
Eksempler: USA, EU, Sovjetunionen, Kina, Cuba, Brasilien, Chile, Nordkorea, Vietnam, Burma, Guinea-Bissau og Marokko i Afrika med flere. Det, som karakteriserer alle disse stater er, at de politisk set er blevet dannet i nyere tid. Det er således alle unge stater, som politisk set kun har op til 200 år på bagen. Det er også karakteristiskt, at der blandt disse stater findes mange, som på ingen måde lever op til den proklamerede symbolisme, som der ligger i femstjernen.
I Den Anden Verdenskrig, så anvendte de amerikanske styrker et hvidt pentagram på tanks og fly m.v. for at markere deres nationalitet.
Tilsvarende, så anvendte de sovjettiske styrker et rødt pentagram som symbol.
De to lande var allierede i kampen mod Tyskland, så det var i princippet ikke noget problem, at disse nationers symboler - borset fra farven - let kunne forveksles. Det var specielt ikke noget problem før efter D-Day, den 6. juni 1944, hvor bl.a. amerikanerne invaderede Europa på vestfronten. Herefter vidste man, at det kun var et spørgsmål om tid før USA's og USSR's styrker ville nå hinanden.
At det var utopisk at tro, at kapitalismen på den ene side og kommunismen på den anden side kunne vedblive med at være venner efter nedkæmpelsen af Nazityskland gjorde ikke så meget - i hvert fald ikke før, at de to nationers styrker nåede hinanden et eller andet sted inde i Tyskland. Man vidste ikke, hvad der ville ske, når de to nationer fysiskt nåede hinanden.
Allerede ved invasionen i Normandiet, så havde amerikanerne ændret deres nationale symbol fra at være en simpel hvid femstjerne til at være en femstjerne omgivet af en hvid cirkel.
Den officielle forklaring var, at man var bange for, at den rene hvide stjerne skulle kunne forveksles med Tysklands nationale markering. Når man dog ser på tyskernes symbol, så ligner det på ingen måde en stjerne. Herunder ses tyskernes nationale markering på en kongetiger:
Symbolet er et sort kors omridset af en tynd hvid kant. Efter min mening, så kan det kun svært forveksles med et hvidt pentagram. Det er langt mere nærliggende at tro, at amerikanerne var bange for, at deres markering skulle kunne forveksles med sovjetternes, hvis eller når, at disse to nationer kom i krig med hinanden.
Skal vi nævne en række lande, som IKKE anvender femstjernen i deres nationale symboler, så skal vi se på de såkaldte gamle stater, hvis både politiske og religiøse baggrund rækker langt tilbage i tiden. Det drejer sig fx. om alle de gamle europæiske lande, hvis aner rækker helt tilbage til Romertiden og Vikingetiden.
BRIK-landene, altså Brasilien, Rusland, Indien, og Kina, er alle lande, som tilhører den nye fremadstormende kapitalisme, som truer de traditionelt kapitalistiske lande - nemlig USA, Storbrittanien, det Europæiske Kontinents Lande samt Japan, Australien og Sydafrika.
Nogle af det Afrikanske kontinents nye lande (dem med pentagrammmer), som sammen med BRIK-landene, kan gå hen og blive den største trussel på den traditionelle kapitalisme over tid. Der er allerede tegn på, at visse lande i Afrika udviser en enerti, som sandsynligvis vil give resultater i denne globale økonomiske magtkamp.
Det nedadvendte pentagram (med én af spidserne nedad) betegner det ubevidste og dyriske menneske. Det nedadvendte pentagram bruges inden for satanismen, hvor det også betegner satanisternes betoning af den groteske, uretfærdige og vulgære fysiske virkelighed frem for den rene, retfærdige, ideelle, åndelige og spirituelle verden.
Anvendelsen af det nedadvendte pentagram anvendes også som en form for protest over for den udprægede anvendelse af pentagrammet i stort set alle unge stater i verden uanset politisk retning. Anvendelsen af pentagrammet som nationalt symbol opfattes som hykleriskt og uærligt - som den rene propaganda.
Satanisterne forkaster den rene, retfærdige, ideelle, åndelige og spirituelle verden, fordi de opfatter den som værende falsk. For dem, så skal man udelukkende se på virkeligheden - den såkaldte verdslige verden. Og, i denne virkelighedens verden findes ifølge satanisterne kun armod, uretfærdighed, egoisme, lyster, hævn og krig.
Selv om satanisterne sandsynligvis - i vores moderne verdslige verden - har ret, så kan man omvendt sige, at de nævnte religioner er et bolværk mod den vulgære og virkelige verden og mod vore dyriske instinkter. Nazismen hyldede - i modsætning til nævnte religioner - Den Nordiske Mytologi, som i princippet mangler dette bolværk.
Omvendt, så piskede munkene på de katolske klostre sig selv til blods, hvis de fx. tænkte på kvinder. Hvis jeg havde været underlagt denne verdensanskuelse, så ville jeg sandsynligvis havde været død af blodtab for lang tid siden :-D.
Den jødiske bibel og de kristnes gamle testamente begynder med tallet 5 i form af de fem Mosebøger. Jøderne kalder de fem bøger for Torahen, dvs. loven, og enhver synagoge opbevarer disse bøger i et særligt skab. Torahen er egentlig store skriftruller, der tages ud og læses under gudstjenesten.
Inden for Sikhismen betegner tallet 5 de fem K’er, som er hellige symboler, der bæres af mandlige sikher: uklippet hår, en trækam, et armbånd af stål, et sværd af stål og særlige bomulds underbukser, der skal huske ham på selvbeherskelse (alle disse ting begynder med bogstavet K på punjabi).
Tallet 6: For jøder, kristne og muslimer betegner tallet 6 den dag, hvor mennesket blev skabt.
Tallet 6 indgår også i tallet 666, der for kristne repræsenterer det onde. Det er dyrets tegn i skildringen af dommedag i Johannes Åbenbaring i Det nye Testamente.
Jødestjernen (Davidtjernen) har seks takker.
Tallet 8: Det er et lykketal inden for kinesisk filosofi. Ifølge feng shui repræsenterer tallet held, overflod og fremgang. I Kina betragtes det derfor som særligt lykkebringende hvis tallet 8 indgår i de tal, som man omgiver sig med, f.eks. ens husnummer. Min personlige erfaring er, at dette fænomen hersker i hele fjernøsten.
Tallet 9: Det er et helligt tal i Nordisk Mytologi, hvor der f.eks. er ni valkyrier og ni norner. Tallet er siden vikingetiden blevet regnet for et særligt magisk tal. Det skyldes sandsynligvis, at man får tallet 9, hvis man ganger det hellige tal 3 med sig selv. En kat har også ni liv, hvilket jo opfattes som magiskt.
Tallet 10: For jøder og kristne symboliserer tallet 10 de ti bud, som Moses fik på Sinai. Dertil kommer omtalen af Egyptens ti plager. Desuden, så har man inden for kristendommen tradition for at give tiende (hvormed menes, at menigheden giver 10% af deres indtægt til kirken).
Tallet 11: Det er et mestertal inden for astrologi og numerologi. Tallet 11:11 opfattes desuden inden for new age som en portal til andre astrale dimensioner.
Hvordan skrives tallet elvetusinde-elvehundrede-og-elve? Det skrives således: 12.111.
Tallet 12: Dette tal er særlig betydningsfuldt inden for jødedom og kristendom. Ifølge 1. Mosebog består det udvalgte folk i Israel af 12 forskellige stammer. I forlængelse heraf udvælger Jesus - ifølge evangelisternes beretninger - tolv disciple, der følger ham og som efter hans himmelfart skal videreføre hans budskab til hele menneskeheden.
Tallet 13: Når det mange steder i dag betragtes som uheldigt at sidde 13 til bords, så stammer det fra fortællingen om Den Sidste Nadver, som er Jesus sidste aftensmåltid sammen med sine 12 disciple.
Der er således i alt 13 til bords, og den ene af de disciple (den såkaldte 13'ene) er jøden Judas, som efterfølgende forrådte Jesus ved at angive ham til romerne, som derefter korsfæstede Jesus.
Tallet 40: Det optræder ofte i den kristne bibel. I syndflodens dage dækkes jorden af vand i 40 dage. Jesus fristes i ørkenen i 40 dage. Desuden er kirkeåret tilrettelagt sådan, at der er 40 fastedage (mellem fastelavn og påske) og 40 dage fra Jesu opstandelse (påskedag) til han stiger op til himlen (Kristi himmelfarts dag).