Adolf Hitler fantaserede om at skabe en simpel og formålstjenlig familiebil for tyske familier allerede inden, at han kom til magten.

Her er nogle af hans skitser fra slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne:

Adolf Hitler ønskede, at der skulle fremstilles en familievogn kaldet "Volkswagen", som enhver tysk familie skulle kunne købe for de midler, som de havde til rådighed. Efter, at Hitler kom til magten som Tysklands rigskansler i 1933, så arbejdede han på, at få denne opgave løst.

Hitler selv foretrak umiddelbart fabrikanten Mercedes, men da det skulle være en åben konkurrence, så fik de øvrige bilfabrikanter også mulighed for at byde ind på opgaven. De store bilfabrikanter i Tyskland blev i slutningen af 1934 inviteret til at give deres bud på opgaven - herunder bl.a. Mercedes, BMW, Opel, Audi, Mann, og Porche.

Hitler's specifikationer til folkevognen var følgende fem krav:

1) Folkevognen skal kunne køre mindst 100 km/t på de nye autobahn, som Nazityskland var i færd med at etablere mellem alle større tyske byer.

2) Bilen skal kunne køre mindst 14 km på en liter benzin med passagerer og bagage og skal være meget billig at reparere.

3) Børn må ikke separeres fra deres forældre i bilen. Sædekapaciteten skal være for mindst 4 voksne personer eller for 2 voksne og tre børn.

4) De fleste tyskere har ikke en garage at parkere denne bil i, så bilen vil i vintertid blive udsat for frostvejr. Derfor skal bilens motor være luftafkølet og ikke vandafkølet fordi, at der ellers er risiko for, at kølevandet vil fryse og dermed ødelægge motoren.

5) Salgsprisen for en folkevogn (1933) må ikke overstige 1000 Deutsche Reichmarch for at sikre, at enhver tysk familie har mulighed for at anskaffe sig dette køretøj.

Det var bilfabrikanten Porche ved Dr. Ing. Ferdinand Porche, som vandt konkurrencen i 1935, og som dermed fik ordren på at udvikle folkevognen i Stuttgart.

Hitler var begejstret over Ferdinand Porche's designforslag i 1935. Modellen, som Ferdinand Porche viste Hitler, var en blank sortmalet model - kaldet Käfer - med motoren siddende bagi. Det tyske ord käfer betyder bille. Det var nøjagtig sådan, at Hitler havde ønsket sig sin folkevogn. Det var Erwin Komenda, den mangeårige chefdesigner hos Porsche, som havde udviklet karosseriet til prototypen, og som lignede den "Bille", som vi alle genkender som en ægte folkevogn.

Den fantastiske luftkølede motor - en 4-cylindret boxermotor - med den karakteristiske motorlyd, som vi alle kender, var udviklet af en ingeniør ved navn Franz Reimspiess. Han havde udviklet og perfektioneret motoren til "Billen" allerede i 1930. Det var en lille simpel og kompakt luftkølet motor med mange hestekræfter til rådighed i forhold til motorens størrelse.

På Berlin's Auto Show i 1936, så meddelte Hitler, at det er Porsche, som skal designe og udvikle Folkets Bil. De første prototyper af folkevognen fra Porsche's fabrik i Stuttgart testes i 1937.

Der skulle findes et logo til folkevognen. VW-logoet var et resultatet af en åben konkurrence for at se, hvem, som kunne komme op med det bedste logo. Vinderen af konkurrencen ville vinde 50 Reichmarks for sin ulejlighed. Vinderen blev ingeniør Franz Reimspiess (det var den samme mand, som havde perfektionereret motoren til "Billen" i 1930). Reimspiess' VW-logo bruges den dag idag.

Tredive versioner af bilen - kaldet serie 30 - blev leveret af Porsche for Hitler's vurdering i begyndelsen af 1938. Ud fra disse mange versioner bestemte Hitler sig for tre modeller, som efterfølgende skulle masseproduceres i millionvis til det tyske folk.

Hitler valgte tre modeller. En standardmodel med fast tag (billig), en model med soltag ( lidt dyrere), og en model cabriolet (helåbent tag) (dyrest).

Ferdinand Porche troede, at han med sin fabrik i Stuttgart - og med sine vellykkede prototyper - automatisk også ville vinde produktionsansvaret for produktionen af millionvis af folkevogne i fremtiden. Her tog Ferdinand Porche alvorligt fejl. Hitler vidste, at Ferdinand Porche's fabrik og virksomhed i Stuttgart var alt for lille til så stor en ordre. Der skulle langt større kræfter til for at løse den enorme opgave.

Wolfsburg - Kraft durch Freude

Produktionsansvaret blev af Hitler givet til en SS-organisation kaldet DAF. Højtuddannede ingeniører i SS fik ansvaret for at løse alle de produktionsmæssige problemer i forbindelse med fremstillingen af millioner af folkevogne. Hitler ville sikre sig, at intet blev overladt til tilfældighederne, og at fabrikationskvaliteten af folkets nye bil ville være verdens højeste.

Et stort område ved landsbyen Fallersleben i midttyskland, som var underlagt et stort gods,Schloss Wolfsburg, blev eksproprioteret i 1939, hvor den enorme VW-fabrik skulle bygges. Det blev verdens hidtil største bilfabrik. Omkring fabrikken blev der bygget arbejderboliger og funktionærboliger, og Hitler sørgede for, at der også blev bygget en jernbanestation med forbindelse til det øvrige jernbanenetværk, så de mange biler kunne distribueres rundt i landet via jernbanen.

Det var ikke tilfældigt, at Hitler valgte området ved Wolfsburg. Hitler havde allerede på dette tidspunkt - af sine tilhængere - fået tilnavnet "Wolf", hvilket betyder ulven. Wolfsburg betyder netop "Ulveborgen". Ulven - med de skarpsindige egenskaber, som dette dyr har - mente mange beundrere bedst at kunne beskrive Hitler's personlige egenskaber. Hitler selv var benovet over at blive sammenlignet med dette adrætte og snarrådige dyr, som for øvrigt altid opererer i flok og under stor velkoordineret og indbyrdes disciplin. Det passede Hitler's image godt.

Hitler valgte imidlertid den 1 juli 1938 at omdøbe den nye by "Wolfsburg" til KdF-Stadt, hvor KdF er en forkortelse for "Kraft durch Freude", hvilket betyder "Styrke gennem Glæde". Årsagen til Hitler's valg af navneændringen var, at Hitler ønskede at distancere sin egen person fra fabrikken og ulvetitlen. Hitler ønskede personligt, at folkevognen skulle være folkets egen vogn og ikke statens eller sin egen dikterede vogn.

Det var Hitler's hensigt, at folkevognen skulle produceres på denne fabrik i millionvis til glæde for hele det tyske folk. De tre modeller af KdF-Wagen, som Hitler havde udvalgt, blev fremvist på Berlin's Auto Show i 1940. De tyske familier fik tilbudt en financieringsordning, hvor de i løbet af to år kunne indbetale delbeløb som en opsparing (forudbetaling) til modtagelse af bilen.

Hitler regnede i begyndelsen af 1940 med, at Tyskland - med sin overlegne teknologi - ville vinde krigen i Europa og i Rusland i løbet af to til tre år. Således ville folkevognsfabrikken kunne producere de mange biler, som den tyske befolkning ville efterspørge umiddelbart efter krigen.

Tyskland var i begyndelsen af 1940 allerede i krig, og krigen skred frem helt efter planen. Det så på dette tidspunkt ud til, at Tyskland ville kunne indtage Moskva senest i sommeren 1942, og Tyskland ville således havde vundet krigen. Tyskerne blev dog stoppet kun 30 km fra Moskva i vinteren 1942, og krigen var således ikke slut - tværtimod. På grund af Storbritannien's og USA's krigserklæring mod Tyskland, så udviklede krigen sig til endnu en verdenskrig.

Kübelwagen og Schwimmwagen

Pga. krigen, som trak ud, og som voksede i omfang, så blev det enorme produktionsanlæg i Wolfsburg i perioden 1940 - 1942 gradvist omlagt fra at producere civile køretøjer til at producere militære køretøjer, nemlig de nye militære køretøjer - henholdsvis VW-Kübelwagen og VW-Schwimmwagen.

Det tyske folk fik således alligevel ikke muligheden for at få sig en folkevogn. Havde Hitler snydt sit folk? Nej, Hitler havde ikke regnet med, at først England i 1939 og senere USA i 1941, ville gå ind i krigen mod Tyskland. Det gjorde de som bekendt, og dermed blev krigen langt mere omfattende og længerevarende end ønsket og forudset af Hitler.

At både England og USA gik ind i krigen mod Tyskland - og så på Sovjetunionens side - gjorde, at Sovjetunionen ville kunne vinde krigen over Tyskland, og Hitler blev således - mod sin vilje - i 1942 tvunget til at stoppe produktionen af den civile folkevogn til fordel for produktionen af de militære versioner af folkevognen - nemlig Kübelwagen og Schwimmwagen.

Selv den Civile Folkevogn blev Militær

På den nyopførte gigantiske fabrik i Wolfsburg var der frem til indgangen til 1942 blevet produceret den første serie af den civile version "Käfer" (som betyder Bille), der var beregnet for det tyske folk. Serien bestod af 250 stykker civile versioner af "Käfer".

Eftersom, at felttoget mod Sovjetunionen i 1942 gik i stå, og det heller ikke lykkedes Rommel's Afrikakorps at indtage oliefelterne i Mellemøsten, så manglede Hitler's krigsmaskine benzin og olie. Tyskland havde ikke selv nogle naturlige olie- og gasressourcer. I Ruhr-distriktet fandtes kun kulforekomster. Godt nok var dygtige tyske videnskabsfolk begyndt at udvinde benzin af kul ved hjælp af en revolutionerende teknik, men ressourcerne var sparsomme, og alt tilgængelig benzin gik primært til fly og kampvogne.

Derfor måtte det tyske folk bidrage med alt, hvad de kunne bidrage med, og det betød også, at de måtte afstå fra at modtage den nye folkevogn til civilt brug. De civilt producerede versioner af "Käfer", som allerede var blevet produceret, måtte nødvendigvis også indgå i totalforsvaret af Tyskland.

Der Holzbrenner Volkswagen

Billedet ovenfor viser en modelkopi af én af de 250 oprindeligt producerede civile Volkswagen, som - på grund af krigen - blev inddraget i krigen i 1943 som militære køretøjer.

Den aktuelle Volkswagen på billedet, som gjorde tjeneste i Luftwaffe, er en af de "Käfer", som - på grund af benzinmangel i Nazityskland - blev ombygget fra at køre på benzin til at kunne køre på den gas, som blev udvundet af træ i de såkaldte gasgeneratorer. To gasgeneratorer blev monteret på hver af disse vogne. Efter ombygningen skiftede bilerne øgenavn fra "Käfer" til "Holzbrenner".

Der Waffen SS Volkswagen

Hen imod slutningen af krigen blev de sidste Holzbrenner Volkswagen produceret og leveret som støttekøretøjer til "Der SS Viking Division", som kæmpede mod russerne på Østfronten. Det var her, at bl.a. de frivillige og egnede danske ansøgere blev uddannet og gjorde tjeneste for Nazityskland under krigen.

I 1944 ødelagde de engelske og amerikanske allieredes bombardementer mere end 2/3-dele af Wolfsburg-fabrikken.

Volkswagen efter krigen

Wolfsburg-fabrikken lå - heldigvis - i Vesttyskland i den britisk okkuperede zone af Tyskland. 

Den britiske major Ivan Hirst blev i 1945 sat til at få fabrikken i gang ved hjælp af de tyske fabriksejere, -ledere og -arbejdere for reparation af britiske kampvogne og andre køretøjer. Tyskerne fik i perioden ingen mulighed for at producere noget til sig selv.

Umiddelbart efter krigens afslutning i 1945 blev byen omdøbt fra Hitler's KdF-Stadt til dens nuværende navn, Wolfsburg. Byen blev således opkaldt efter det middelalderslot, Schloss Wolfsburg, som ligger tæt på byen. Et byvåben baseret på slottets heraldiske våbenemblem blev etableret.

Alle eksemplarer af Hitler's Volkswagen, som blev produceret efter krigen på fabrikken i Wolfsburg, blev udstyret med et logo i metal af dette byvåben - henholdsvis på fronten af vognen og på rattets nav. På den måde, så vil man altid kunne se, om den Volkswagen, som man har fået, er en af de "originale" fra den "rigtige" fabrik i Wolfsburg.

Jeg kan huske dette emblem på min faders folkevogne. Det undrede mig, at det helt ikke lignede det emblem, som jeg forventede at se, nemlig dette:

Jeg er sikker på, at jeg har spurgt ind til det hos min fader, men var for ung til at forstå svaret. Alligevel, så holdt jeg meget af Wolfsburg-mærket, og jeg kan huske, at min fader sagde til mig, at kun de vogne, som havde Wolfsburg-mærket, var af rette kvalitet.

Den Kolde Krig blev sparket i gang af Joseph Stalin den 9. februar 1946, da Stalin sagde i en tale, at det Kommunistiske Sovjet ikke kan forenes med det kapitalistiske vesten.

Efter sammenbruddet med Sovjet af de økonomiske forhandlinger i 1947, så besluttede USA, Storbrittanien, Frankrig og Tysklands naboer, Luxembourg, Belgien og Nederlandene ved Londonkonferencen i juni 1948 at støtte dannelsen af en vesttysk demokratisk stat på sigt og umiddelbart at indføre en ny møntenhed, D-Marken, i de vestlige områder af Tyskland og i Vestberlin så hurtigt som muligt. Indførelsen af den nye møntenhed, D-mark, blev gennemført kort efter konferencen.

De vestlige lande var blevet klar over, at satsningen på Sovjetunionen frem for Tyskland som allieret, havde været en alvorlig fejl. Fejlen så ud til nemt at kunne føre til en tredje verdenskrig, hvor Sovjetunionen havde fået mulighed for at udbrede sit kommunistiske diktatur til hele verden. Uden et stærkt Tyskland, så var denne fare reel. De vestlige lande havde indset, at Europa's styrke var afhængig af Tyskland's styrke.

De vestlige lande arbejdede nu på - så hurtigt muligt - at hjælpe tyskerne med at komme på fode igen, så at de kunne bruges som allierede i kampen mod Sovjetunionen. For Folkevognsfabrikken betød det, at de tyske fabriksejere bl.a. fik tilladelse til at genoptage produktionen af den førkrigsmodel, som prof. Porsche havde udviklet, nemlig den såkaldte VW Type 1 alias "Käfer" - nemlig Hitler's Volkswagen.

Produktionen var allerede blevet genoptaget i 1947. Nu så det endelig ud til, at det tyske folk alligevel ville få deres elskede Volkswagen.

Den velhavende hollandske forretningsmand, Ben Pon, havde været på besøg på VW-fabrikken i 1947 for at sikre sig, at han kunne importere nogle af de første "biller" fra fabrikken til Holland. Ben Pon vidste, at det kun var et spørgsmål om tid hvornår, at tyskerne - af de allieredes besættelsesmagter - fik tilladelse til at producere og sælge Hitler's Volkswagen til hele verden. Han opnåede gunstige (hemmelige) aftaler med britterne. Ben sikrede sig, at de første folkevogne (51 stykker) blev leveret til Holland allerede i 1947.

Ben Pon arbejdede videre med sit projekt og sikrede sig i de kommende år, at flere og flere af de første folkevogne blev eksporteret ud af Tyskland. De tyske familier, som var berettigede til Folkevognen, samt bl.a. Danmark, måtte væbne sig med tålmodighed. Der var på tidspunktet kun tale om eksport til Holland og til USA. I 1949 blev den første folkevogn eksporteret til USA, og ved indgangen til 1960 var tallet oppe på over 1/2-million eksporterede "biller" til USA.

De allierede besættelsesmagter havde indført mange restriktioner på fremstilling og handel med europæiske biler og motorcykler - herunder Folkevognen. Det blev først tilladt folkevognsfabrikken at sælge køretøjerne i Tyskland og Danmark så sent som i 1952.

Man regnede med, at Hitler's førkrigsmodel af Folkevognen hurtigt ville blive upopulær, og at en helt ny bilmodel måtte udvikles. Det viste sig dog ikke at holde stik. Efterspørgslen efter Hitler's model overgik alles forventninger. VW type 1 endte med at overtage Ford T's trone som den mest producerede bilmodel nogen sinde. Allerede i 1955 havde fabrikken i Wolfsburg produceret mere end en million eksemplarer af Hitler's Volkswagen.

Indtil 1957 skulle alle købere ansøge myndighederne om en indkøbstilladelse af en folkevogn. De brittiske myndigheder dikterede frem til dette tidspunkt hvem, som var berettiget til at købe en Folkevogn. Et af problemerne var bl.a. at administrere den prioriterede tildeling af folkevogne til de tyske familier, som beviseligt havde foretaget den aftalte opsparing til en Folkevogn, som Nazityskland havde etableret mulighed for i 1940. Efterspørgslen efter Folkevognen var større end fabrikkens produktionskapacitet.

Hvis ikke man fik indkøbstilladelsen, så kunne man dog stadigvæk købe en Folkevogn, men kun for en merpris på 50 % ekstra (den såkaldte dollarpræmiering).

Bilsalget stormede frem år og for år. De gyldne 1960'ere, var årtiet, hvor mange danskere fik deres første bil. Den tyske folkevogn var det mest eftertragtede bilmærke i Europa.

Hitler's Folkevogn er nok en af verdens mest vellykkede bilproduktionsprojekter. Det var det ikke kun Tysklands borgere, som fik "Billen", det var hele verden. Hitler's "Bille" blev en større succes end hvad, at selv Adolf Hitler havde turde håbe på.

Den fantastiske tyske personbil (PersonKraftWagen) blev populær over hele verden og fik mange flere både kæle- og øgenavne - både i positiv og negativ betydning - herunder bl.a. "Boblen" og "Den nedgroede negl".

Familien Genart fik også Folkevogne

Herunder ses et billede af den første "Wolfsburg-wagen", som min fader, Arne Hugo Genart, fik anskaffet sig. Billedet er fra den 5. maj, 1961. Stolt poserer han ved den perlehvide fabriksnye bil. Det var ikke hans første bil, men det var den bil, som vi fik mest glæde af på vores familierejser sammen. Det var en fantastisk bil.

Hvis man studerer dette billede ovenfor, så vil man se, at denne Folkevogn er udstyret med det lille Wolfsburg-mærke i støbt metal siddende lige oven for løftehåndtaget på "kølerhjelmen". I virkeligheden var der her ikke tale om en kølerhjelm, fordi motoren sad nede i bagenden, men derimod om et bagagerum. Under "kølerhjelmen" fandtes benzintanken samt rum for passagerernes bagage. Læg i øvrigt mærke til Wolfsburgmærket på min faders blazer-jakke og på spidsflaget siddende på folkevognens højre forskærm.

Ovenfor endnu et billede af vores ægte folkevogn. Det er mig og min moder, som sidder på trinbrættet.

Volkswagen indtog også USA

Filmen "The Love Bug" fra 1968 er den første film i en lang serie af komediefilm fra Walt Disney Productions, hvor der medvirkede en model af den traditionelle perlehvide Volkswagen med soltag i stof fra 1963. Bilen fungerede som en væddeløbsbil med nummeret 53. I filmene har denne racer-bille menneskelignende egenskaber, og dens kaldenavn er Herbie.

Billede af Herbie ovenfor.

Der Volkswagen Kleinbus

Under besøget på VW-fabrikken i 1947, så så den hollandske forretningsmand, Ben Pon, at VW-fabrikken havde lavet en såkaldt "plattenwagen" (flad ladvogn) baseret på dele fra folkevognen, som tyskerne brugte i produktionen til at transportere halvfærdige folkevogne rundt mellem afdelingerne.

Ben blev imponeret over tyskernes fleksibilitet, og han lavede en skitse forestillede en kompakt varevogn, der kun ville veje 750 kg, og som han godt ville have fabrikken til at fremstille.

Ben delte sin idé med de brittiske ledere, som overvågede fabrikken, men de var for optaget af at holde øje med den gigantiske efterspørgsel af "Billen".

Imidlertid, så var de tyske ingeniører blevet inspireret af ideen, og i de følgende tre år, så udviklede fabrikken i samarbejde med Ben Pon en såkaldt Kleinbus - både i version som varevogn og som minibus. Det var et utroligt design.

I 1950 dukkede den første VW Kleinbus (Samba) op fra Wolfsburg-fabrikken. Det var et utoligt design, med vinduer hele vejen rundt, og valgfrie ovenlysvinduer. Bilen blev i Holland annonceret som Pon's Automobil. Den første version var tofarvet - rød krop og sort tag.

De efterfølgende versioner var også tofarvede, men nu med rød krop og hvidt tag, hvilke viste sig langt mere populær. Modellen blev en varig følelsesmæssig succes for folkevognsfabrikken. Vognen blev eksporteret til hele verden, og selvom den ikke var nogen umiddelbar overvældende økonomisk succes, så ved ethvert menneske på Jorden, hvad en Volkswagen Kleinbus (Folkevognsrugbrød) er.

Motoren i den originale VW-Kleinbus var den samme fantastiske luftkølede motor - en 4-cylindret boxermotor, som den originale "Bille" var udrustet med, og ligesom på "Billen", så var motoren på "Samba" også anbragt i bagenden for neden.

Hele ni voksne personer kunne der sidde i en VW-Kleinbus som standard. I Danmark fik dette køretøj det charmerende øgenavn "Folkevognsrugbrød".

Vi fik også et Folkevognsrugbrød

I 1962 købte min fader, Arne Hugo Genart, en VW Kleinbus fra Wolfsburg-fabrikken i de originale farver - rød på kroppen og hvid på taget.

Herover ses billede af vores "Kleinbus", hvor min fader er ved at gøre klar for aftensmaden. Vi har slået lejr for natten i en sydtysk granskov. Bemærk "køkkenafdelingen" i bagenden af folkevognen. Baglugen er åben, og herfra er der adgang til de gasfyrede kogeplader. Læg også mærke til bestikskuffen, som man kan trække ud bagfra vognen. Her var man beskyttet mod regn af den "bagklap", som kunne slås op.

Vi havde mange vidunderlige familieture i denne fantastiske kompakte "camper". Det er mig, som sidder ved campingbordet på en af vores udlandsrejser. Jeg sidder og samler modeller af flyvemaskiner fra Den Anden Verdenskrig.

Det var dog en specialudgave af "Kleinbussen", som vi havde. Den var indrettet som en campingvogn. I passagerkabinen var der en vinkelsofa og et bord i midten. Dette kunne på smarteste vis foldes sammen, så det blev til en stor dobbeltseng - lige som på en sejlbåd.

Herover er et senere billede, hvor man igen ser vores fantastiske "Kleinbus". Vi er på besøg i Grænge, hvor vi kørte mine bedsteforældre rundt på oplevelser. Det er mig som 8-årig, som tager billedet. På billedet ses fra venstre, min moder, min lillesøster, min mormor, min morfader, og min fader.

Volkswagen Kleinbus er i øvrigt det køretøj, som blev til det ultimative kulturelle ikon for hippie-generationen af 1960'erne.

I dag (anno 2012) er Volkswagen Europas største bilproducent, og på verdensbasis er Volkswagen verdens tredjestørste bilproducent.