Teater- og Musikforestillingen "Clara - indre stemmer" blev opført i Hofteatret på Christiansborg, onsdag, den 8. maj 2013
Artikel af Civilingeniør John Genart
Det var en fantastisk oplevelse at se og høre. Salen var helt proppet med 185 personer, og alt var udsolgt. Min kæreste og jeg var heldige at komme til at sidde helt fremme ved scenen på forreste række.
Karl Åge Rasmussen gav indledningsvis en detaljeret og humoristisk beskrivelse af Robert og Clara Schumanns liv som baggrund for forestillingen.
Det er en meget dramatisk handling. Alene det, at Robert forelskede sig i Clara og visa versa, da hun kun var 13 år gammel, selvom han var noget ældre, er meget kontroversielt. Også det faktum, at de forsøgte at blive gift, da Clara fyldte 18 år, var dramatisk på den tid for knap 200 år siden, hvor bruden skulle være mindst 21 år gammel for at blive gift, hvis ikke faderen ville give sit samtykke.
Den dansktalende tyske skuespillerinde Katrin Weisser, som spillede monolog-rollen som Clara, gjorde det fremragende. Hendes evne til at blande det tyske sprog med det danske gjorde, at alle tilhørere forstod meningen samtidig med, at man tydeligt kunne forestille sig handlingen udspille sig i Tyskland. Det virkede meget autentisk.
En anden ting, som imponerede mig, var Katrins evne til at bruge de tre musikere som et spejl, hvor hun i rollen som Clara forsøger at få svar på sine eksistentielle og uforløste spørgsmål. De tre musikere spillede rollen som et spejl ganske fremragende. Som stenansigter kiggede de blot på Katrin uden at fortrække en mine selvom, at Katrin stod og råbte ad dem "Warum, Warum? Det var flot.
Jalina Trioen, violin af Line Fredens, cello af Janne Fredens og klaver af Søren Rastogi spillede fremragende. Der var både musikstykker fra Robert Schumann, Johannes Brahms og Clara Schumann. Det var en fornøjelse at høre.
Se programmet her:
Efter forestillingen var det planen, at deltagerne kunne mødes med bl.a. Anders Samuelsen, Jonas Ravn, Karl Åge Rasmussen og de fire kunstnere på Ruby's cocktailbar ved Gl. Strand.
Vi løb dog ind i logistiske problemer, for selskabet havde ikke taget højde for, at der var andre end os i København, som ville benytte sig af den efterfølgende fridag, Kr. Himmelfartsdag, og således kunne tillade sig at besøge nattelivet. Det viste sig umuligt at komme ind på Rubys Bar. Der var alt for mange gæster.
En plan B om at gå til Rio Bravo blev foreslået, men måtte opgives, da nogle mente, at det var for langt at gå. Desuden var der nogen, som var overbevist om, at der også ville være optaget der. Mange af deltagerne opgav derfor og tog hjem.
Nu var gode råd dyre. Jeg kom i tanke om, at min kæreste og jeg - på vores vandring fra Christiansborg til Ruby's Bar - havde bemærket en cocktailbar, som ikke så overfyldt ud. Det var Fugu Cocktailbar på Gl. Strand, som ikke lå så langt væk.
Jonas Ravn og jeg løb hen til denne bar for at tjekke den ud. Vi besluttede, at det nok kunne gå an, og løb tilbage for at hente de andre. Jonas ringede samtidig til Anders, som var på vej sammen med kunstnerne.
Det lykkedes, og vi mødtes med bl.a. Anders Samuelsen, Jonas Ravn, Karl Åge Rasmussen og de fire kunstnere på Fugu. Desværre, så havde vi tabt mange af de øvrige deltagere undervejs, som enten var taget hjem eller til et andet sted i byen.
Et af spørgsmålene i spillet Quiz Battle på mobilen går på drinks, og det rigtige svar i spillet er High Ball. Jeg ved, hvad en Screw Driver er, men ikke en High Ball. Det kunne jeg jo prøve af nu og bestilte en sådan i baren. Venligt smilede bartenderen til mig og forklarede mig, at en High Ball blot betyder et stort glas. Hvad jeg vil have i glasset er helt op til mig.
Tjeneren foreslog mig en Old Scool Cocktail Fizz, som består af gin, lemon og en masse andet. Da min kæreste fik en smagsprøve af mig, så ville hun også have en sådan, og den cocktail holdt vi os så til. Det er en cocktail med en vidunderlig frisk smag.
Med kærlig hilsen,
John Genart