G R A V I T Y
Anmeldelse af filmen Gravity af Civilingeniør John Genart
Dato for anmeldelsen: 12-11-2013
Jeg så filmen i går i Helsingør Bio. Filmen er lavet i 3D, som kræver, at man bærer 3D-briller med den såkaldte passive teknologi (herom senere). Brillerne kunne købes for kun 10 kr. per styk i biografen.
Det er en Amerikansk science fiction thriller af instruktøren Alfonso Cuarón med skuespillerne George Clooney og Sandra Bullock. En medicinsk ingeniør er på sin første rummission. Med i rumfærgen er astronauten Matt Kowalsky, som har kommandoen over hans sidste flyvning inden, at han skal pensioneres.
Gravity betyder tiltrækningskraft, og i rummet 300 km uden for Jorden og uden brændstof, så er Jordens tiltrækningskraft måske det eneste, som kan bringe dig hjem igen. Det er en utrolig flot film i 3D. Det er en fuld action film fra start til slut og meget amerikansk. Filmen mangler dog dybde og sociale forbindelser. Alt er flot, men relationerne mellem mennesker er mangelfulde. Alligevel, så er filmen absolut værd at se.
Alle astronauter i NASA uddannes som dykkere, og deres rumdragter fungerer præcis på samme måde under vand som ude i rummet. En rumdragt i havet (her tænker vi selvfølgelig på et svømmebassin) fungerer som en tungdykkerudrustning. Dog er forskellen, at trykforskellen mellem rummet og atmosfæren kun er på een bar.
Når en dykker i en tungdykkerudrustning begiver sig ned i havet bliver trykforskellen hurtigt meget større. På en dybde af blot 50 meter er trykforskellen helt oppe på 5 bar - altså fem gange så meget, som det man kan udsættes for i rummet. På en dybde af 400 meter er trykforskellen helt oppe på 40 bar - altså 40 gange så meget, som i rummet. Det kræver meget mere af dykkerudrustningen end hvad, at rumdragterne og beboelsesmodulerne i rummet skal kunne klare.
Det skal selvfølgelig nævnes, at alle de flotte billeder i rummet er de rene computerannimationer, men de afgrænsede nærbilleder i vægtløshed af specielt den kvindelige medicinske ingeniør (spillet af Sandra Bullock) er optaget i et vandbassin.
De uheld, der i filmen sker i rummet på den eksisterende rumfærge og de eksisterende rumstationer, er ren fantasi, men det kunne være virkelighed. Fareniveauet er dog ikke større end det, som opleves af offshoredykkere. Jeg kan ikke være med i rummet, da jeg ikke blev astronaut, men som offshoredykker, så kan jeg være med på de tilsvarende fareoplevelser under havet.
En film, som på mange områder minder om de fareoplevelser, som man ser i Gravity, er den norske spillefilm fra 1989 "Dykket - Fanget I Dypet!" af Instruktøren Tristan De Vere Cole. Her er relationerne mellem mennesker dog langt mere dybe end i Gravity. Men, det er også en film baseret på virkelighedens begivenheder og fra min gamle arbejdsplads i Haugesund i Norge. Alt er meget mere authentisk og ærligt.
Hvis du vil se denne fantastiske film, så kan du klikke her:
Jeg har selv som tungdykker og offshoredykker oplevet situationer, som rummede faresituationer, som kan måle sig med de faresituationer, som man oplever i Gravity. Hvis du vil se lidt mere om dette, så klik her:
Derudover findes der jo også dette link:
3D-briller
Første gang jeg så en 3D-film i biografen var i 1963. Forskydningen, som dannede dybden i billedet var baseret på en opsplitning i henholdsvis røde og blågrønne farver, og de briller, som man skulle bruge havde således et henholdsvis blågrønt og et rødt glas. Det var meget simpelt, og kvaliteten var ikke særlig god. Alligevel var det på det tidspunkt fantastisk at se. Brillerne så nogenlunde således ud:
Filmen Gravity er lavet i 3D for biograf-visning. Alle film, som i dag producers for biograf-fremvisning anvender den såkaldte passive 3D-teknologi, som kun kræver lette billige 3D-briller. Glassene i disse briller har ingen synlig forskel, da de alene er baseret på polarisering - lige som i polaroid-solbriller. Det ene glas tillader dog kun gennemtrængning af de lysbølger, som ligger vandret ned, og det andet glas tillader kun de lysbølger, som står lodret op. Meget simpelt og meget billigt. PS. i princippet, så kan man således bruge de udleverede 3D-briller som polaroid-solbriller. På den måde, så har man faktisk fået en meget billig brille for en 10-krone. På den anden side, så kan man sige, at disse briller - pga. den polariserede spærring af lyset - ikke tillader indtrængning af den fulde lysstyrke, hvilket er en ulempe ved biograffilm, men netop fordelen udenfor i solen.
De 3D-briller, som vi købte i biografen i går var af mærket Real 3D, og ser således ud:
Det er passive 3D-briller med såkaldt circulær polarisation. Det er ikke den store videnskab, men biografen skal alligevel have investeret i det rette cirkulære polarisations-fremvisningsudstyr for at det virker i praksis.
En endnu dyrere teknologi er det aktive 3D. Udviklingen inden for dette område er ikke slut endnu, og der forskes stadigvæk på området. Brillerne er dog digitale og udstyret med elektronik, som skal synkroniseres med skærmen. Dvs. brillerne har batterier, og de er stadigvæk tunge og generende at have på. Men, disse gener forsvinder sikkert snart i takt med udviklingen, og kvaliteten af 3D-billedet er endnu højere end med den passive teknologi. Et par nuværende briller med aktiv 3D ser således ud:
Med kærlig hilsen,
John Genart
Deep Sea Diver and Offshore Sub Sea Operations Specialist