Wien - Den Klassiske Musiks Mekka
Artikel af Civilingeniør John Genart
I april måned 2013, så tog min kæreste og jeg en forlænget weekendtur til Wien i Østrig. Det kom vi ikke til at fortryde.
Fredag, 19. april 2013
Wiener Royal Orchester
Her til aften fra kl. 20:00 til kl. 22:30 var min kæreste og jeg til koncert i Imperial Saal på Beethovenplatz i Wien i Østrig.
Fremføreren af musikken var Wiener Royal Orchester med Mozart og Strauss koncerter. Det var et helt fantastisk arrangement med champagne og det hele. Aldrig har jeg oplevet så mange mennesker klappe så længe. Det var en oplevelse. Jeg har taget mange billeder, men kan ikke uploade dem herfra på hotellet i wien. Det gør jeg måske senere.
Lørdag, 20. april 2013
WIENER STAATSOPER
I formiddags, så var vi i Wiener Staatsoper, som ligger tæt på vores fine hotel. Vi skulle ind og se "Kammermusik Der Wiener Philharmoniker", som i det aktuelle arrangement bestod af følgende musikværker:
Jean Gras - Quintett für Harfe, Violine, Viola und Violoncello.
Claude Debussy - Sonate für Flöte, Viola und Harfe.
Joseph Haydn - Streichquartett in h-Moll, Hob. III:37.
Maurice Ravel - Introduktion und Allegro für Harfe, Flöte, Klarinette und Streichquartett.
Generelt, så synes jeg, at disse musikstykker er noget mere finkulturelle end de musikstykker, som falder ind under min smag. Jeg er mere til de store rabalder, hvor følelserne bliver udfordret. Dog vil jeg sige, at det var en fornøjelse at lytte til det første værk af Jean Gras og specielt det sidste værk af Maurice Ravel.
Afholdelsen blev udført af syv musikere fra "Der Wiener Philharmoniker" i den lille sal. I forbindelse med salen, så var der en billedudstilling af Richard Wagners opførelser af operaen Götterdämmerung (som jo betyder Ragnerok) på Wiener Staatsoper igennem tiderne. Det var en flot udstilling.
Opera WERTHER af Jules Massenet
Her til aften, lørdag, den 20'ende april 2013, så var vi inde i den store operasal i Wiener Staatsoper. Det er en af verdens mest berømmede operasale på internationalt niveau, og der er over 1000 pladser i denne sal. Desuden, så var alt udsolgt til denne forestilling.
Opførelsen var nemlig lidt speciel, fordi den for tiden verdens bedste sopran, Elina Garanca, spillede rollen som Charlotte i operastykket Werther. Orkesteret var selvfølgelig det komplette Wiener Philharmoniker.
Elina Garanca var der kun i dag, og jeg forstod, at hun allerede i morgen skulle videre til New York for at spille dér.
Det var en helt speciel oplevelse. Allerede fra starten af i første akt, så vidste jeg, at den var helt gal!!!
Store operastykker handler selvfølgelig - som oftest - om de store følelser i livet, og denne opera handlede om kærlighed, passion og tragedie - og det på en sådan måde, at det gav mig associationer til mit eget noget komplicerede kærlighedsliv.
Det var svært for mig at holde tårerne tilbage, men efter pausen, så opgav jeg totalt. Mine tårerkanaler bare løb, som var det et vandfald, og nu begyndte vandet også at løbe ud af min næse. Musikken, stemningen og handlingen var overvældende, og jeg kunne slet ikke stå imod. Det er nok den bedste og mest overvældende forestilling, som jeg nogensinde har overværet. Det var ufatttelig smukt.
Søndag, 21. april 2013
Den Spanske Rideskole
I formiddags tog vi til forestillingen på Den Spanske Rideskole i Wien. Efter forestillingen, så blev vi vist rundt i staldene. Der står 70 heste.
Wiens Universitet
Bagefter, så tog vi ud til Wiens Universitet, som åbnede i 1365. Det er flot. Vi fik os en billig frokost med vin i de studerendes kantine.
Det var godt, at jeg også havde fri fra jobbet om mandagen, for ellers, så skulle vi nu have rejst hjem. På grund af fridagen, så kunne vi forlænge opholdet i Wien helt frem til mandag aften og således nå at få de sidste oplevelser med.
Konzerthaus Palais Auersperg
Her til aften tog vi ud til Konzerthaus Palais Auersperg, som åbnede i 1706. Det var her, at Mozart spillede sin første klaverkoncert som 6-årig. I dag skulle Wiener Residenzorchester spille. Alt var udsolgt på nær to VIP-pladser kun 2 meter fra scenen og helt tæt på pianisten. Vi syntes dog, at billetterne til disse pladser var alt for dyre. Da vi skulle til at gå, så kom arrangøren farende og sagde, at de to VIP-pladser netop var blevet ledige til en meget reduceret pris. Der var vi heldige.
Følgende blev spillet:
Wolfgang Amadeus Mozart:
- Ouvertüre die schöne Galathee
- Violinkonzert, G-Dur, 2. Satz
- Arie des Figaro "Aprite un po"
- Türkischer March, Kv. 331
- La ci darem la mano, Don Giovanni
Johan Strauss:
- 1001 Nacht, Walzer, op. 346
- Tritsch Trasch Polka, op. 214
- Arie "Mein Herr Marquis", Die Fledermaus
- Perpetuum Mobile
- Csardas aus "Ritter Paszman"
- Wiener Blut
- Donauwalzer, op. 314
- Radetzkymarsch, op. 228
Bagefter, så gik vi ud og tog os en fin middag på en overdækket udendørs restaurant. Det var stadigvæk varmt nok til at være udendørs.
Mandag, 22. april 2013
På den sidste dag i Wien, så ville vi ikke bruge tiden på musik, for det havde vi gjort i de foregående dage. Nu kunne vi bruge den sidste dag på andre ting.
Vi besøgte igen Wiens Universitet om formiddagen, og ved de studenternes kantine, så observerede jeg fem unge piger, som stod og talte sammen. Den ene af pigerne - den mindste - var ufattelig smuk. Hun var en blondine med blå øjne. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hende, men det var ikke med beskidte tanker. Det var med den samme observation, som man bruger, når man iagtager et kunstværk.
Nu opdagede hun, at jeg stod og iagtagede hende. Hun kiggede tilbage og begyndte at smile til mig. Efter en tid, så trådte hun ud af gruppen og gik direkte hen til mig. Hun overtrådte - efter min mening - intimsfæren ved at gå så tæt på mig, som hun gjorde. Nu spurgte hun: "Haben Sie Feuer?". Jeg svarede: "Ja!", og jeg tog min lighter op af lommen. Samtidig, så havde hun trukket en cigaret op af sit cigaretetui (læses- Futeral), og jeg tændte hendes cigaret for hende mens, at vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Der var faktisk tale om en lang kunstpause.
Nu gik hun hen mod udgangsdøren, for at ryge cigaretten uden for døren, men det værste var, at hun undervejs stoppede op, vendte sig om, og kiggede på mig, hvor vores øjne igen mødtes, og hvor hun sendte mig et smil inden, at hun forsvandt ud af døren.
Min kæreste og jeg tog os derefter en frokost i de studerendes kantine. Det er beundringsværdigt, at min kæreste ikke bemærkede noget som helst om ovennævnte hændelse. Men, jeg er sikker på, at hun er så hærdet, at hun udmærket ved, at det ikke var nogen trussel. Frokosten var udmærket, og vi kunne også få os et godt glas vin til en billig penge.
Wiens Naturhistoriske Museum
Efter frokosten, så besøgte vi Wiens Naturhistoriske Museum, som ikke ligger ret langt væk fra Universitetet (man kan gå derhen). Mit formål med dette besøg var primært at se, om dette museum værdsætter østrigeren, havforskeren og dykkerpioneren, Dr. Hans Hass' forskning inden for specielt havdyrenes evolution, og i hvilken udstrækning, at de gør det. Jeg blev glædelig overrasket.
Das Wiener Naturhistorische Museum er et af de mest betydningsfulde naturvidenskabelige museer i verden. Museets første udstilling er mere end 250 år gammel.
Hele den Darwinistiske udviklingslære er repræsenteret her med ufattelig mange udstillede og udstoppede dyr - lige fra de mindste insekter til de største dinosaurer. Det er en fantastisk rejse gennem tiden, at besøge dette fantastiske museum. Der er intet andet sted i verden, hvor evolutionen er så godt dokumenteret, som her.
Jeg opdagede, at hele udstillingsrum nr. 24 var blevet reserveret til ære for Hans Hass. Rummet hedder "Hans Hass und Haien" og var bl.a. udstyret med guldskilte af Hans Hass, kæmpe montre med udstoppede hajer og mantraer, og en filmskærm, som kontinuerligt viste hans filmværker.
Hans Hass var den første dykkerpioner i verden. Han kom før den franske søofficer, Jacques Yves Cousteau, som vi alle kender til. Men, på grund af, at Hans Hass, under den Anden Verdenskrig arbejdede på tyskernes side, så blev hans forskningsresultater tilsidesat af sejrherrerne efter krigen. Derfor blev den fysisk svage Jacques Yves Cousteau fremhævet af sejrherrerne - herunder specielt USA. USA fremhævede Jacques Yves Cousteau som værende den første dykkerpioner og tildelte ham millioner af dollars i forskningsstøtte til trods for, at Jacques Yves Cousteau ikke engang kunne gennemføre tungdykkeruddannelsen i Søværnet fordi, at han var for fysisk svag til optagelse. Desuden, så var han ikke i stand til at dykke med Hans Hass' udviklede frømandsudstyr, som var baseret på ren ilt fordi, at Jacques Yves Cousteau var overfølsom over for ren ilt.
Hans Hass havde udviklet frømandsudstyret før krigen for at kunne gennemføre sin havforskning. Under krigen, så var han med til at skabe verdens første frømandskorps - Hitlers Meereskämpfer. Efter krigen, så var han med til at etablere det nye tyske frømandskorps i Bundesrepublik Deutschland under NATO. Navnet på det nye tyske frømandskorps var Kampfschwimmerkompanie.
Det var det mest avancerede frømandskorps i verden på den tid, og Det Danske Frømandskorps blev efterfølgende etableret som en kopi af det tyske frømandskorps og under brug af det samme tyske udstyr.
Alle oplysninger om Hans Hass' meritter inden for Tysklands frømandskorps er dog afsløret af andre end ham selv. Hans Hass svor evig troskab over for Hitler, over for det tyske frømandskorps og over for Tyskland. Denne ed har han efterlevet, og derfor har han aldrig afsløret noget som helst fra denne tid og heller ikke fra den efterfølgende tid under Den Kolde Krig. Det er hemmeligheder, som han garanteret tager med sig i sin grav.
Opernringhof
Jacques Yves Cousteau døde "allerede" som 87-årig, den 25. juni 1997. Hans Hass er i dag 94 år gammel, og lever stadigvæk i bedste velgående på trods af alt den modstand, som han har lidt under igennem alle årene siden afslutningen på Den Anden Verdenskrig.
Vi fandt frem til Hans Hass' nuværende bostad. Han bor sammen med sin kone, Lotte Baierl Hass, i en luksuslejlighed i bygningen Opernringhof i Wien. Opernringhof er en nyere bygning fordi, at den oprindelig klassiske bygning med samme navn blev totalt ødelagt af russernes bombardementer i slutningen af Den Anden Verdenskrig. Den oprindelige bygning blev totaltskadet fordi, at tyskerne og østrigerne kæmpede til det sidste i denne bygning mod de invaderende russere.
Bygningen ligger helt centralt i Wien lige over for Der Staatsoper. Det er utroligt, at bygningen lige ved siden af - Der Staatsoper - overlevede bombardementet. Bygningen Opernringhof er nok den beboelsesejendom, som ligger tættest på det historiske centrum af Wien, hvis ikke, at denne bygning i virkeligheden er selve centrum af Wien.
Bygningen Opernringhof er overvåget, og der står uniformerede vagter i aulaen. Det er fashionabelt at bo her. Mange firmaer har besat disse lejligheder - herunder eksempelvis Novo Nordisk, som har lejet tre lejligheder til deres kontorfaciliteter.
Prisen
Hvad kostede en sådan kulturrejse så, for to voksne personer:
Jeg financierede rejsen således:
Jeg brugte hjemmefra mit dankort (forudbetaling) , samt under rejsen mit American Express, mit Mastercard og mit Visa-kort samt kontanter i form af Euro. Alt i det følgende er omregnet til Danske Kroner:
00.937 Medbragt beholdning af Euro (125 €)
03.953 Pakkerejse via FDM-Travel inkl. flyrejse og hotel (minus morgenmad)
00.757 Den Spanske Rideskole
00.524 Koncert
00.597 Koncert
01.531 Hævning af 125 Euro på kontantautomat (forbrug)
00.061 Kontantudtagsgebyr
00.550 Koncert
00.784 Koncert
00.310 Restaurant på kreditkort
00.458 Morgenmad på hotel
10.462 DKK i alt for to personer
Med Kærlig Hilsen
John Genart